Åbningstale til årgang 2017-18

Velkommen til et nyt skoleår på Brøruphus Efterskole – velkommen til årgang 2017-18. Det er jer, der sidder her. 178 forventningsfulde, spændte og sikkert vildt skønne nye efterskoleelever, der sammen med jeres forældre har truffet en beslutning om et skoleår på Brøruphus. Vi har glædet os meget til at møde jer, og vi har høje forventninger til jer. Og I kan roligt have samme høje forventninger til os.

Endelig er det blevet første skoledag. Nu starter alle oplevelserne og alle prøvelserne, og I har uden tvivl gjort jer tanker om, hvordan det bliver.
Får jeg nu de venner, jeg har drømt om? Er jeg god nok til mit linjefag? Hvad skal jeg sige, når jeg ikke ved, hvad jeg skal sige? Hvorfor ser de andre ikke nær så nervøse ud som mig? Får jeg nok at spise? Skal jeg seriøst synge hver dag? Hvem skal jeg have til tysk? Gad vide, om min mor kan styre sit behov for daglig kontakt? Hvorfor er alle de andre så pæne og lækre?  – og mange andre tanker, bekymringer og håb for året. Måske er der mange af jer, der har tænkt – hvordan går man egentlig på efterskole? Jeg kan berolige jer med det samme, for det kommer helt af sig selv. Hvis I giver slip, følger med, siger ja og giver lov, så går I et fantastisk år i møde fyldt med oplevelser, læring og udfordringer. I løbet af noget tid bliver I mere og mere modige og åbne – og til sidst sidder vi herinde igen efter 10 måneder med tårer i øjnene, fordi I skal herfra. Det er med andre ord et dannelsesår, der virker i meget lang tid – endda hele livet for nogle af jer. Tiden på Brøruphus kommer til at flyve afsted og gå hurtigere, end I aner – selvom det første måltid i aften sikkert kommer til at gå så langsomt, at I bliver i tvivl, om det nu passer. Det vil de fleste tidligere efterskoleelever bekræfte mig i. Men husk også, at vi trods alt har 10 måneder sammen, og I ikke skal nå alt på de første to uger.

Et efterskoleår sætter sig i kroppen og hovedet, og I tager erfaringerne, dannelsen og læringen med jer, og jeg tror, mange af jer vil opleve, at Brøruphus-ånden vil præge jer resten af livet. Det er en livskilde til jeres vej igennem livet.
Som efterskole er vores hovedsigte livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det er store ord, men I vil opleve det meget konkret i hverdagen. I vil mærke det, når vi holder morgensamling og synger fra højskolesangbogen. I vil mærke det i den boglige undervisning, når vi skubber til jer og vil have jer i tale. Eller om aftenen, når vi sætter fællesskabende aktiviteter i gang. I vil mærke det, når I siger godnat til jeres værelseskammerat. Eller når vi tager på ture ud af huset, hvor I ikke længere kun repræsenterer jer selv, men også Brøruphus Efterskole.
Som efterskole vil vi bestræbe os på at give jer viden, holdninger og perspektiver på livet. Vi vil ruste jer til at indgå i fællesskaber, blive engagerede samfundsborgere og robuste personligheder. I vores værdigrundlag står der, at vi tror på, at eleverne kan noget, vil noget, er nysgerrige og udvikler sig, når der gives udfordringer, stilles krav og gives ansvar. Det er ikke tom snak, og I vil kunne mærke det i hverdagen. Det er bl.a. de værdier, vi som skole og medarbejdere bruger som pejlemærker, når vi møder jer og arbejder med jer.

Sommerferien er slut. Så er det slut med at se Game of Thrones til langt ud på natten, lade mor redde din seng og kigge i telefonen, mens du spiser morgenmad. Til gengæld står du foran kæmpe store oplevelser, fordybelse i dit linjefag, et fedt efterskolefællesskab, interessante og vedkommende skolefag, fællessang og ti måneder, der bare går alt, alt for hurtigt. Du slipper for fars kække bemærkninger og mors tusindvis af spørgsmål, du skal ikke længere cykle til skole, og du kommer aldrig til at kede dig, for der er altid 177 legekammerater omkring dig. Til gengæld skal I selv komme op om morgenen, I skal gøre rent hver dag, og I er dødtrætte hver aften kl. 22, fordi vi har så meget, vi gerne vil nå sammen med jer i løbet af dagen. I kan godt glæde jer.

Jeg har denne sommer været i Nordjylland, da min kone og jeg er ved at cykle os langs Jyllands kyst. I år kom vi forbi kystbyen Thorup Strand, og mens vi var der, forstod vi ikke helt, hvorfor så mange mennesker stod på stranden og spejdede ud over vandet. Vi fandt ud af, at byen er kendt fra en tv-serie på TV2, der handler om kystfiskerne, der bor i byen. Derfor så vi programmet med den catchy titel ”Gutterne på kutterne”, da vi kom hjem, og meget kan man sige om dokumentaren, men der er nu noget over disse unge fiskere, som i den grad har forstået, og som mærker på egen krop, hvad det vil sige at stå sammen. At være der for hinanden, være innovative og initiativrige, være arbejdssomme og måske især være passioneret omkring sit erhverv, så de er klar til at gå rigtig langt for det, de brænder for. Ja, man skulle nærmest tro, de havde været på efterskole sammen, for de kender hinandens styrker og svagheder, og de ved, hvad de hver især er gode til, og hvordan de gør hinanden gode.

Kære elever. En flok mennesker, der kun vil noget med sig selv kan aldrig blive et fællesskab. I skal ville noget med hinanden, og I skal give noget af jer selv. Sæt jer selv på spil, vov noget, giv mere til fællesskabet end I behøver. Gør noget for andre, selvom du egentlig ikke lige har lyst – og gør det uden at forvente noget igen. Gør det for fællesskabets skyld, så det vokser – og så du vokser. Det er ganske simpelt og tænk på ”gutterne”, hvis du kommer i tvivl om værdien af et stærkt fællesskab. I kan skabe præcist det samme her på Brøruphus, hvis I vil det og giver jer fuldt ud.
I har et stort ansvar for hinandens efterskoleår. Ved at være en god ven, være passioneret, tage initiativ, være hjælpsom ja så kan I faktisk give hinanden ti fantastiske måneder på Brøruphus.

De fleste af os har helte, vi ser op til. Som små børn er det måske nogle fantasihelte, der kan magiske og vilde ting. Senere bliver det måske lidt mere virkelige helte – det er snarere forbilleder – og dermed lidt mere jordnære helte – men de er mindst lige så betydningsfulde. Jeg har mange forbilleder, og jeg håber, I også har nogle, I lader jer inspirere af og ser op til.
Her på skolen vil I møde flere, der har psykologen Svend Brinkmann som forbillede. Ham har flere af jer nok hørt om. Han formår at sætte ord på tidsånden, og han stiller sig kritisk overfor det massive fokus på individet, der kendetegner den tid, vi lever i. I dag skal man hele tiden mærke efter i egen mave, hvad der er det rigtige for en selv – og det skal altid være én selv, der kommer i første række.
I en klumme i Politiken siger Svend Brinkmann, at “tidligere tiders småborgerlige dyder som sparsommelighed, nøjsomhed og mådehold er erstattet af oplevelsessamfundets spontanitet og just do it-filosofi. Vi dyrker princippet om YOLO (You only live once) og siger, at det er bedre at gøre noget, man fortryder, end at fortryde, at der var noget, man ikke fik gjort.”
Brinkmann advarer os mod at have alt for travlt med at opleve alt for meget alt for hurtigt. Han opfordrer os til ind imellem at sætte tempoet ned og nyde det nu, vi er i – nyde det sted, vi befinder os – og se det bedste i de mennesker, vi er sammen med.

Jeg håber ikke, I sidder herinde om ti måneder, når året er slut og fortryder en masse, I ikke fik gjort eller oplevet. Jeg håber, I sidder med en følelse af, at I greb de muligheder, der opstod og gav alt, hvad I havde i jer, og at I gav jer selv lov til at nyde det undervejs. Men jeg håber også, I ikke lader jer styre af YOLO og vil nyde, at vi har truffet nogle beslutninger for jer – både noget vi ønsker I skal gøre, og ting vi ikke vil have, I skal gøre. Alt sammen for fællesskabets og jeres bedste. I går et skoleår i møde, hvor vi har besluttet, at vi skruer lidt ned for ”mig” og op for ”vi”. Alt sammen for fællesskabets og jeres bedste. Som Brinkman så fint siger, skal man nogle gange spørge sig selv, hvad man kan gøre af gode ting for det menneske, man møder, i stedet for at fokusere på, hvad det andet menneske kan og skal gøre for mig.

I har valgt at tage på Brøruphus Efterskole, fordi I vil noget med jeres liv. Det bliver ikke et slapper-år uden mål og mening, fordi vi ved godt, at I er ambitiøse på egne og andres vegne. I vil noget med hinanden og jer selv, og I ved, at det kræver hårdt arbejde. I har valgt et udviklingsår på Brøruphus Efterskole, og det kommer til udtryk i både de boglige timer, linjefagene, fællesfagene og i alle de andre aktiviteter, der foregår på skolen. Vi vil noget med jer, og vi forventer, at I giver alt, hvad I har – i alle sammenhænge. Uanset om det er en svær basgang, en tysk stil eller værelsesrengøring – så giv alt det, I har i jer. Vi vægter linjefag, fællesfag og skolefag lige højt, og vi gør os umage med det hele.
I er startet på en skole med en klar holdning til det gode ungdomsliv, og vi har sat nogle tydelige rammer op, så I ikke er tvivl om, hvad vi mener. Når så mange unge og voksne skal være sammen og have det godt sammen, kræver det nogle regler. Dem er jeg sikker på, at I har læst og er indforstået med, når I sidder her. I må ikke være i tvivl om, at vi mener det. Men I er også kommet til en fri skole, der vægter demokratiet og samtalen, og I vil opleve, at vi gerne vil tale med jer, lytte til jer og sammen med jer skabe et fantastisk efterskoleår.

De fleste af jer elever har hørt om andre, der har gået på efterskole. I har hørt dem fortælle om det bedste år i deres liv og om alle de store højdepunkter. Det passer – det er fedt at gå på efterskole. Men det er også hårdt at gå på efterskole. Nogle bliver ramt af hjemve, nogle savner alene-tid, andre mangler den daglige kontakt med kæresten derhjemme. Det er udfordrende at gå på efterskole, og jeg kan garantere jer alle sammen, at der vil være dage, hvor det hele er træls og trist. Sådan er livet på efterskole, for sådan er livet i al almindelighed.
Men det er helt okay. Du er ikke forkert eller landet det forkerte sted, fordi det er svært at vænne sig til alt det nye. Det tager tid at blive tryg ved efterskolelivet, og det er meget normalt, at man ikke føler sig som en del af fællesskabet fra dag 1. Du er ikke den eneste, og det bedste du kan gøre er at komme til os. Vi har masser af erfaring med det, og vi er her for jer alle sammen.
Og husk tålmodigheden. Det store fantastiske fællesskab ligger ikke foran dig i morgen, når du vågner. Det vokser stille og roligt – det skal skabes.

I starten af sommeren var der vældig meget snak om curlingforældre på Roskilde Festival. Forældre, der kontaktede festivalen og beklagede sig over, at deres børn frøs i teltene og var blevet våde. Lad mig gøre det klart med det samme: jeg ved godt, at I forældre ikke er sådan. Og jeg tror egentligt, det var nogle søde og kærlige forældre, der i bedste mening ville hjælpe deres festivalfrosne børn med at få en god oplevelse. De havde glemt, at det værste man kan gøre er at tage ansvaret væk fra børnene.
Lad derfor sommerens historie minde os om, at I forældre i dag lader jeres børn tage et stort ansvar for eget liv – selvfølgelig med jer med sidelinjen. Så træk vejret dybt og lad ham købe en vaskepolet på kontoret, når jeres søn skriver hjem og siger, at han ikke har flere rene underbukser. Send ikke penge til en pizza, når der er fisk på menuen. Og opfordr jeres børn til at søge hjælp og støtte hos lærerne, hvis det er svært at komme ud på skolen søndag aften.
For det er indimellem vildt hårdt at gå på efterskole, og alle elever vil opleve dage og perioder, hvor overskuddet er væk, og hverdagen virker uoverskuelig.
Alle udfordringer og kriser skal overvindes, og det er på skolen, det sker.

Kære forældre. Mit bedste råd til jer er: giv slip! Tro på, at vi her på stedet til sammen har rigtig mange års erfaring og med stor dedikation gør alt det bedste både for jeres barn og alle de andre elever.
Når det måske er jeres søn eller datter, der ringer og siger: Det er ikke lige mig at gå på efterskole. Så bliv hjemme og spørg i stedet: har du snakket med din gruppelærer eller en af de andre voksne om det? Insister på at det skal gøres. Det er i samarbejdet mellem jer og os, at eleverne vokser bedst muligt.
Der venter jer forældre en helt ny rolle og oplevelse, når I sætter jer i bilen sidst på eftermiddagen. Man siger, at et efterskoleår svarer til syv menneskeår, og I vil nok opleve at blive sat ud på et sidespor, fordi mængden af sms’er og informationer slet ikke matcher jeres behov. Og I har høje forventninger til den udvikling, jeres unge mennesker skal igennem. Hold fast i disse høje forventninger, men husk på, at det tager tid.

Om ti måneder sidder vi her igen, og jeg håber, vi til den tid kigger på hinanden og siger: vi gav os fuldt ud til fællesskabet, vi stod på tæer, og vi gjorde os umage med undervisningen, samværet og hinanden.
Med disse ord vil jeg ønske jer alle sammen et rigtig godt skoleår. Jeg ser frem til et godt og udbytterigt samarbejde med jer, så vi sammen får skabt et fantastisk godt skoleår. Tak for ordet.

Andreas Vind, d. 13. august 2017