Badmintonlinjen til DM

Af Carl Anders Priess og Ida Fyhn Aastrup
Vi har været til DM for efterskoler og havde en rigtig god dag med en masse gode og udfordrende kampe. Med hjælp fra to skrappe badmintonspillere fra fodboldlinjen kæmpede vi os i finalen. Det var nogle meget tætte kampe og alle gav sig fuldt ud. Det blev særlig tydeligt da Marcus valgte at gå i en perfekt split under et vigtigt point. Finaleholdkampen endte i et golden-set, hvor ét set afgjorde vinderne, og til trods for en tæt kamp endte det desværre med sølv til vores hold.

Række CX vandt to holdkampe og kom derfor videre til finalen. Her vandt vi en double og en single men det var desværre ikke nok til guld. Men vi er glade og tilfredse med vores fine sølvmedaljer.