Bowlingkugler og pandekager på ski

Sofie Schauser er dagens bowlingkugle, Alberte har startet brandalarmen, da hun ville lave pandekager til alle i hytten. Det lykkedes bedre for dagenes husmor, Sarah, der stod klar med pandekager til alle, da de stod op. Vi har det rigtig godt i Norge, vejret er super og eleverne gør alt det, der skal til, for at alle får en dejlig tur.

Vi er i gang med den fjerde dag på ski. De første tre dage har de mindst øvede elever været på skiskole fra kl. 9.30, og de mere øvede har været afsted fra kl. 14.00. Alle har arbejdet virkelig godt med at blive bedre og noget af det bedste ved skiløb er, hvor hurtigt man kan få success og køre nogle gode, lange ture ned ad løjperne. I aftes var der rumperæs, hvor det gælder om at køre længst på en norsk trækælk. Der var styrt og grin i lange baner.