Brøruphus til Vejlestævne 2017

Traditionen tro, tog Brøruphus Efterskole til det årligt tilbagevendende atletikstævne på Vejle idrætsefterskole sammen med 16 andre efterskoler.

Til stævnet var samlet tæt på 2000 efterskoleelever som dystede i forskellige atletikdiscipliner og anderledes holdsportsgrene, som Ultimate, Floorball, Høvdingebold og Petanque.

Igen i år sluttede stævnet med den prestigefyldte 10×200 meter holdstafet for piger og drenge. Storfavoritterne fra Vejle Idrætsefterskole med atletiklinje skulle bydes op til dans. Pigerne leverede en fornem præstation og kom på en flot 2. plads og med Vejle som vinder. Drengene havde samlet et stærkt hold og blev suverænt nummer 2 et godt stykke efter drengene fra Vejles atletiklinje.

Det var en rigtig dejlig dag. Vores elever gik til den i disciplinerne og hyggede sig med hinanden i pauserne. Vejrguderne vidste sig ikke fra sin bedste side, men eleverne leverede flotte præstationer.

Det blev til følgende resultater til Brøruphus:

Sølv:
Højdespring drenge (Simon Svendsen), 800 meter løb piger (Signe Mynster), 10 x 200 meter stafet for drenge og 10 x 200 meter stafet for piger.

Bronze:
Volleyball piger, Længdespring piger (Kathrine Gall hede Krogh), 3 km Cross løb (Asbjørn Busk Horne)

Tv2 syd har lavet et indslag omkring stævnet som kan ses på følgende link

https://www.tvsyd.dk/artikel/efterskoler-i-dyst-og-hygge