Fifa, laser og knæklys

Af Ditlev Knaggaard Nissen
Der er drengeweekend på Brøruphus, og 32 hold deltager i den ekstremt vigtige turnering ”Fifa 2016”. Hvem bliver mesteren, og hvem må gå hjem som tabere. Efter kampe både fredag og lørdag blev finalen udkæmpet mellem Jacob Didriksen og Asbjørn Horne VS. Mathias Ejby og Emil Henriksen. Ejby og Henriksen løb af med sejren og kan kalde sig BE-mestre i Fifa 2016. Derefter var det tid til burger med pomfritter og pandekager til dessert.

Lørdag stod den også på knæklys-hockey, som foregik i total mørke hvor man kun kunne se knæklysene, Det var mega sjovt trods små skader forårsaget af mørket og Jeppes brækkede næse forårsaget af en albue (dog mellem kampene så ikke i mørke).

Weekenden blev afsluttet med lasertag. Det var første gang for mange, og vi havde lavet det meste af skolen om til en slagmark, hvor man så kæmpede to hold af gangen mod hindanen. Ingen skader ved denne lejlighed mærkeligt nok.

Til sidst skulle hele skolen gøres rent, og det tog temmelig lang tid…