Fodboldlinjen på træningslejr

Skrevet af Simon Stampe, Emil Haulrik, Sejer Bo, Mathilde bisgaard


Tidligt mandag morgen stod fodboldlinjen op og hoppede på toget mod Skærbæk fritidscenter. Det var første gang at Brøruphus´ fodboldlinje skulle til Skærbæk, og både trænere og elever var spændte. Alle faldt hurtigt på plads i deres tildelte hytter, derefter stod den på første træning. En hård omgang træning ovenpå en lang tog tur gjorde, at vi var en lille smule trætte efter den allerførste dag på en god linjeuge. Aftenen stod på hygge og håndboldkamp, og alle gik tidligt i seng, trætte efter en lang dag. Næste dag startede klokken 8 med en morgenløbe ur, og herefter træningpas. Vores morgentræninger var det vi kunne kalde vores ”lette” træninger, hvis man altså kan kalde det, det. Vores morgentræninger foregik desværre lidt for meget i regn og blæst, men humoret var stadig højt i blandt alle os elever.

Onsdag
Med et vejr der bedst kan beskrives som det britiske sommervejr, nemlig regn – og stormfuldt, bedrog alle de friske fodboldelever sig ud på et morgenløb. Efter morgenløb bød programmet på ugens første træningspas med blid morgentræning. Efter træning var der middagsmad i alle boligerne, mest bestående af frysepizzaer og pasta med ketter. Efter træning om morgenen drog vi ud på en hård anden omgang med kamp imellem 1. og 2. holdet. 1. vandt, men det var ikke uden kamp fra de modige 2. holdsspilllere.

Torsdag
Torsdag var dagen vi alle havde glædet os mest til, vi skulle nemlig ud til SINE og spille en masse kampe. Pigerne skulle spille den første kamp, mod et rigtig stærkt og stabilt hold. Selvom der var god opbakning fra resten af linjens spiller, var det desværre ikke nok til en sejr. 1. holdet og 2. holds drengene skulle spille på samme tid, og begge steder var der blodig kamp. 1. holdet vandt sikkert 4-0, mens 2. holdet måtte gå fra banen med et nederlag på 4-3. Efter en fed dag på SINE, mente lærerne at der skulle noget kulturelt ind. Derfor kørte vi ud på dæmningen til Rømø, og gik en frisk gåtur på stranden. Da vi kom hjem cirka 16.30, var vi alle meget trætte. Så der blev blundet rundt omkring. Efter en dejlig aftensmad var vi alle klar til aftenens program. Alle de 5 drengehytter havde planlagt et hyggeligt arrangement for de tre pigehytter. Nogle var bedre en andre, men alt i alt var det godt. Hytte 52 og 55 trak sejren hjem. Klokken 23 skulle vi alle sove

Fredag
Vi skulle være ude af vores hytte klokken 9.30, hvilket skabte stress og forvirring i mange af hytterne. Men alle kom i mål med både oprydning og rengøring. Så var der ellers tid til svømmehal. Klokken cirka 11.30 var det tid til at komme hjem. Alle er trætte og klar til at komme hjem på en dejlig lang ferie. Selvom vi kommer til at savne Brølle rigtig meget. Det har været en skøn uge med en masse fodbold. Hvor fællesskabet har været i højsædet. Tak til de tre søde trænere for at gøre denne tur muligt.