Håndboldlinjen jubler over sejr til Skanderborg og Rasmus Hauge.

Skanderborg Aalborg 2

Håndboldlinjens træner Rasmus Hauge er også med i trænerteamet omkring Skanderborg Håndbolds ligahold. Derfor var hele håndboldlinjen inviteret ind i Morten Børup Hallen for at se opgøret mellem Skanderborg og Aalborg. Det blev noget overraskende til en sejr til hjemmeholdet fra Skanderborg på 25-22, der i den intime hal blev båret frem af et larmende og meget engageret hjemmepublikum.

En af aftenens store oplevelser var at følge den gamle Brøruphuselev Andreas Væver, der med otte mål blev topscorer og dermed var stærkt medvirkende til at Skanderborg fik to tiltrængte point.