Kunst i Berlin 2016

Kunst i Berlin 2016 Brøruphus Efterskole 10

Selv under grå skyer er Berlin smuk, og de blomstrende træer vidnede om et forår, der havde været. Iført tykke sweatere og huer på hovedet indtog vi Berlin med alt, hvad den kan byde på.

Under hvælvede indigoblå lofter fandt vi en dansk Hammershøi blandt store tyske mestrer. Alte National Galerie er altid betagende. Vi tegnede til klassisk musik i foyeren på Deutche Oper og gik under buen ved Brandenburger Tor. Vi lod os fare vild blandt grå betonklodser og kiggede ind i Elmgren og Dragsets installation, hvor de ærer de homoseksuelle, som ligesom jøderne, led en ubærlig skæbne i hænderne på Hitler. Mindesmærket for jøderne placeret i sol og central i Berlin er et urovækkende værk og umådeligt meningsfuldt.

På Bebelplatz fandt vi et tomt bibliotek under jorden og lige derved står Schinkels klassicistiske bygningsværk, hvor skulpturen  “Mutter mit totem Sohn af Kathe Kollwitz er placeret i ensom majestæt. Kunsten i byrummet er allersteds nærværende i Berlin og værkerne maner til eftertanke og respekt.

Alexanderplatz og mylder af mennesker, et himmelhøjt fjernsynstårn med en roterende top. Fulde af indtryk tegnede vi, så og fotograferede….

Der er forskel på Grafiiti og Street art, fortalte vores sympatiske guide med det røde skæg og New Zealandske accent og med kraven godt om ørerne blev vi introduceret til Berlins mure, hvor STOR kunst bliver udfoldet. Vi sluttede dagen med spraydåser i alle farver i en nedlagt fabrik, hvor vi i nogle timer overgav os til dunsten, tonerne og musikken, der beatede ud af nogle store højtalere. Søren fik lov til at spraye sit værk portræt direkte på væggen af ham med skægget og vi var vel alle nærmest lykkelige, da vi øre i hovedet tog en tram mod mitte.

Onsdagen bød også på “Trainspotting”. Skitsebøger, tus og blyanter. Ned i Ubahn og se, se, se. Mennesker i til og fra, morgentrætte forretningsfolk og utålmodige børn. Iagttagelser i det skjulte og hurtige skitser er gode tegneøvelser og det er altid spændende at se, hvilke indtryk, der nedfældes på det hvide papir.

En stor, grøn agurk bød os velkommen til Berlinische Galerie. Et museum med primært nutidig kunst. I underettagen var det østriske Erwin Wurm, der udstillede, og med et hus så stort, som et rigtigt hus, men sammenpresset til 1 1/2 meter, tog vi hul på kunstvandringen i Wurms værker. Vi blev til one-minute-sculptures med hovedet i hundehuse, bøger mellem arme og ben og tasker over hovedet. Han skuffede ikke, Erwin Wurm, og med Sissels intro til galleriet og Cecilias indisk/engelske rutevejledning blev det en henrivende skæg, og lærerig, formiddag.

I en luset baggård, oppe under taget i en støvet bygning, besøgte vi kunstneren Tommy Støckel, der blandt lyserød flamingo og blåt isoleringsmateriale, fortalte levende og engageret om sine værker og sit afsæt i kunsten. Han gjorde det pludselig helt konkret, at det faktisk godt kan lade sig gøre at begå sig på den kunstneriske scene i Berlin, og vi slugte hvert et ord.

De sorte diamanter, som vi havde foldet aftenen forinden, placerede vi respektfuldt i en bypark i Wedding. Installationen var et værk, der skulle minde os, og de forbipasserende om, at jorden frembringer de ædleste ting, og at det er vigtigt, at vi respekterer og beskytter dette, inden det måske forsvinder.

På Maredo spiste vi os mætte og varme efter nogle hektiske dage og snakken og latteren lød under loftet. Det var på tide at forlade Berlin for denne gang.

Der var også lige….aftenlyset på Potsdamer Platz, de flirtende drenge på hotelgangen, slud på Friedrichs Strasse, varm kakao på Starbucks, den strikse garderobedame…