Kunstlinjens afgangsprojekt 2016

Kunst fernisering Brøruphus Efterskole 64

Kunsten kan føre mennesker sammen på tværs af forskelligheder og er med til at vise os, at verden er mangfoldig. Kunstelevernes afgangsprojekt viser med al tydelighed, hvor mange facetter og udtryk kunsten har.

I sin åbningstale citerede kunstlærer Susanne Helgesen Søren Ulrik Thomsen for at sige: “…hvad stiller man op med dét, hvorom man hverken kan tale eller tie? Dét, man ikke kan tale om, fordi det ligger udenfor sprogets grænse, men heller ikke tie stille med, fordi det presser sig på? Man skaber kunst, for kunsten er ikke et sted, hvor tanker, som allerede er tænkt af filosoffer, semiotikere og teologer finder form, men derimod et sted for nye betydninger, som man først kan tænke over, når de er kommet til verden som kunst.”

Eleverne på kunstlinjen har med deres værker netop vist, at de har et sprog, der starter, der hvor det talte sprog holder op.