Ledig stilling: Lærer til pigegymnastik og tysk/engelsk

Brøruphus Efterskole søger lærer med et glødende efterskolehjerte til gymnastik og engelsk/tysk
Pr. 1. august 2017

Vi søger en energisk og engageret lærer med et positivt livssyn, høj faglighed og en anerkendende tilgang til eleverne. Du skal brænde for efterskolens alsidige opgaver og livsstil, du skal være tydelig, og du skal have lyst til dele din hverdag med unge mennesker.

Du skal kunne undervise i pigegymnastik, fællesgymnastik, valgfag samt engelsk eller tysk, og vi vil også gerne høre, hvad du ellers kan undervise i. Derudover er aftentilsyn, weekendvagter og kontaktlærerfunktionen selvfølgelig en vigtig del af jobbet – sammen med alle de andre opgaver og funktioner, du møder som efterskolelærer.

Hos os får du en aktiv og meningsfyldt hverdag med 177 elever og bliver en del af en kærlig og humoristisk flok af 31 kollegaer, der er ambitiøse, positive og udviklingsorienterede. Vi vil noget med eleverne og hinanden, og vi brænder alle for et efterskolemiljø, der tilgodeser såvel bredde og fællesskab som det individuelle udviklingspotentiale.

I udgangspunktet er stillingen på 80%.

Ansættelse sker i henhold til “Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation”. Vores værdigrundlag, indholdsplan og andre gode informationer kan du læse på vores hjemmeside. Her finder du også en plan over alle forårets opvisninger, som vi vil opfordre dig til at komme ud og se en af.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte forstander Andreas Vind på av@broeruphus.dk eller tlf. 4087 9410. Vi vil gerne møde dig, så kontakt os gerne for mere information og et besøg på skolen.

Ansøgningen sendes pr. mail til: ny@broeruphus.dk.
Ansøgningsfrist: 16. april 2017. Vi forventer at holde samtaler d. 27. og 28. april.

På Brøruphus Efterskole tror vi på, at unge kan noget, vil noget, er videbegærlige og har lyst til oplevelser. Vi tilbyder et højt fagligt niveau – både i den boglige undervisning og i vores linjefag: håndbold, fodbold, badminton, musik, kunst og teater. Vi bor i det bakkede landsskab syd for Skanderborg, og vi er en grundtvig-koldsk efterskole, der ønsker at danne helstøbte unge mennesker.