Når verden forandres

Projektuge for 9. klasser
Pernille og Caroline får vejledning til deres opgave op psykiatriens udvikling

Når verden forandrer sig, forandres vi også. 9. klasserne arbejder med at forstå denne forandring og fordyber sig i tre hele døgn i et område, der har været med til at forandre verden. Onsdag og torsdag er de blevet undervist i historie, samfundsfag og kristendom for at gøre dem klar til at arbejde i grupper med en selvvalgt problemstilling.

Psykiatriens udvikling
Pernille Falgren Christensen og Caroline Würtz Gammelmark arbejder med psykiatriens udvikling, for at få en større forståelse af de problemer mange mennesker slås med, men som ingen ser. ”I gamle dag gemte man de psykisk syge væk, og selv om vi i dag har fokus på, at alle har ret til et normalt liv, så er der stadig mange tabuer, som gør det ekstra svært at have en psykisk lidelse,” fortæller Caroline.

Høj intensitet og faglighed
I næste uge skal grupperne arbejde med at lave en messestand, hvor de præsenterer deres projekt. På baggrund af den viden de har om deres emne, og hvordan de formidler stoffet gennem deres stand, får de en individuel karakter. ”Der bliver arbejdet med en virkelig høj intensitet og faglighed, og jeg er imponeret over hvor meget eleverne kommer i dybden med deres emner – hvad enten de arbejder med Islamisk Stat, ungdomsoprøret, sociale medier eller Romerriget, ” fortæller Niels Christian Jørgensen, der er en af vejlederne på projektet.

Det slutter med en messe
Onsdag aften viser 9. klasserne deres messestande frem for 10. klasserne, og på torsdag fra klokken 08.00 – 12.00 bliver projektet afsluttet med at vejlederne får 20 minutter til at høre om emnet. Derefter afgives der karakter.