På turné med gadeteater og komisk masketeater

Linjeuge Teater 5

Af  Samuel, Caroline og Nanna.

Forestillingen tager form.
Vi øver og øver indtil forestillingen sidder lige i skabet. Forestillingen bliver bedre for hver gang vi spiller den igennem, og vi er helt klar, da vi skal spille for publikum for første gang. Det er kunstlinjen, der har fornøjelsen af at se forpremieren, som heldigvis går godt, og de er meget begejstrede. Nu er vi klar til turnéen!

Linjeuge Teater 4På turné til Århus C. og til Efterskolen For Scenekunst.
Onsdag står vi alle tidligt op og smører en lækker madpakke. Vi har nemlig en lang dag foran os! Det er nu, vores turné begynder. Vi starter i fællesskab med at slæbe alt vores udstyr og bagage ind i bussen. Første stop er i Århus midtby. Nu skal ”Amøben” for alvor luftes. Amøben laver vi som gadeteater, og det er virkelig en oplevelse at se folks begejstring og undren, når de ser os 16 elever rende rundt helt identiske med vores hvide heldragter, masker og parykker. Fantastisk og magisk !

Bagefter kører bussen os til Efterskole For Scenekunst i Malling. Vi starter i fælleskab med at sætte scenen op, og senere optræder vi for efterskolens elever. Heldigvis morer publikum sig, og vi mærker alle det dejlige sus af “at være på.” Vi spiser aftensmad med efterskolens elever, og det er enormt sjovt, at se, hvordan det foregår på andre skoler i forhold til Brøruphus. Vi slutter dagen af med at gnaske chips og slik. Hyggen og snakken vil ingen ende tage.

Linjeuge TeaterTuren går Horsens C. og Gudenådalens efterskole
Torsdag bliver morgenmaden spist i spisesalen sammen med eleverne fra Efterskolen For Scenekunst. Derefter pakker vi traileren og bussen. Turen går nu videre mod Horsens. Vi skal igen lufte Amøben.

Da Amøben er blevet luftet fortsætter vi mod Gudenaadalens Efterskole. Her bliver vi indlogeret i den gamle springsal, hvor vi hurtigt får sat scene op, og får siddepladser til de 170 elever, der skal se vores stykke. Vi har en super god forestilling, hvor der bliver grint både på scenen og bag.

Aftenen bliver brugt på hygge i stor stil og om fredagen slutter vi tournéen af med at tage tilbage til Brøruphus og derefter på en velfortjent efterårsferie.