Poetry Slam

Eleverne blev lige pludselig til poetryslammere. Vi har haft danskdag og HAPS – Hele Aarhus’ Poetry Slammere – kom forbi og viste, hvordan det skal gøres. Sidst på dagen var der åben mikrofon, og rigtig mange elever var oppe og performe. Læs to af “slammerne” her.

Poetry Slam
Af Carl Anders Priess

Eks-rappere, retorik-studerende, lyrisk-følende, poetisk-tænkende personer, der har fundet deres udtryksform: Poetry Slam. Dem, der ikke føler sig “digtige” nok til at skrive de traditionelle rim og linjer. Eller bare tænker, de er for hipster til at skrive om lærken og skoven. Og i stedet, uden filter, laver sammenligninger og rim om hverdagen.

Og det er da klart, at alle de unge, meget poetiske og hipster-følende mænd, der står i små klubber, i små kældre, på små scener, med små papirlapper og læser deres Yayha Hassen-flydende digte, med kroppen udfoldende i store 3D bevægelser, med vejrtrækningen indsat mest ubelejligt, op for andre lige så poetisk- og hipsterfølende mænd, har fundet det nye og mest moderne inde for lyrikken.

De nyder gratis øl og scorer masser af damer, med alternativ lap-oplæsning, hvor jeg i stedet, fanget i andre vaner, nyder teenage livet, der ikke kræver så megen overvejelse og eftertænksomhed. Men alligevel, det der poetry slam er fint nok, når ordene flyder og man først er med.

Ikke fordi fordomme og snæversynetheden skal styre denne tekst, for prøver også at se det fra et andet aspekt, men bare fordi trykket på konsonanten bliver fremhævet, er alle vores opmærksomhed påkrævet. Som om at digtet med et ekstra bandeord, end Michael Strunge ville have haft over sin tunge, er lige så street som en rapbattle om at lave penge og aldrig gå fallit.

Måske det bare er misundeligheden, der snakker utilfredsheden, i den her sammensætning af ord. For vil ikke sige, at det hælder over mod Poetry Slam associationer. Det slammes jo kun af eks-rappere, retorik-studerende, lyrisk-følende, poetisk-tænkende personer.