Portræt af en farve – videokunst

Videokunsten har mange ansigter, og for mange er den stadigvæk “kunstens sorte får.”
Den startede tilbage i 60érne, som en genre, der ofte virkede lidt utilgængelig og forstyrrende fra en flimrende, lille skærm i et mørkt hjørne på kunstmuseet.

Sådan er det langt fra i dag, hvor samtidskunsten massivt præsenterer videoværkerne højlydt og insisterende i samspil med både rum og mennesker.
Videokunstens æstetik har i dag stærke forbindelser til maleriets traditioner for komposition, format og indhold og har med årerne fået mere magt som selvstændige kunstværker.

Eleverne på Kunstlinjen blev præsenteret for værker af både udenlandske pionerer inden for genren og for danske verdensstjerner, der gør sig internationalt på kunstvideoscenen.

Med Bill Viola, Shirin Neshat, Pipilotti Rist og Jesper Just in mente, blev de udfordret med kunstneriske benspænd og skulle skabe videoværker a´ 2 minutters varighed.

Opgaverne, de kunne vælge imellem var: “dialog med et sted” eller “portræt af en farve”.