Rekord til Efterskolernes Dag

Efterskolernes Dag

Alle skolens elever sidder forventningsfulde klar til at tage imod gæsterne på Efterskolernes Dag. Solen skinner og skolen tager sig ud fra sin bedste side. Allerede en time inden vi officielt går i gang kommer de første af rigtig mange gæster, og det ender med at vi sætter ny rekord i antallet af tilmeldinger.

Rigtig mange af vores gæster er imponeret over eleverne og hvor stolte de er over at vise Brøruphus frem. Det er tydeligt at mærke at elevholdet nu kan mærke at Brøruphus er deres skole – at de efter to måneder føler at det er deres hjem. For alle ansatte er det en vigtig dag, der viser at den skole vi har skabt kan noget særligt, har nogle helt særlige elever og at det derfor også er eftertragtet at gå her.