Så er vi i gang

Første dag for årgang 2016-17 på Brøruphus Efterskole er ved at være forbi. Vi har netop sunget aftensangen “I skovens dybe, stille ro”, og om lidt ligger alle klar til at sove for første gang i deres nye seng. Det har været en dag fyldt med oplevelser og masser af nye indtryk og det er en flok trætte elever vi siger godnat til.

Her til aften har vi danset i hallen og spist is, og der har været en dejlig stemning, hvor det er tydeligt at mærke at alle er klar til at gøre dette år til noget helt særligt.