Musikvideo: Vi hjælper dig op

Skærmbillede 2015 09 10 kl. 09.17.26

På Brøruphus Efterskole hjælper vi dig op, hvis du falder ned. Det er tanken bag vores nye musikvideo, hvor Kristian Stig Henriksen og Thorbjørn Hedegaard er henholdsvis “Brørup” og “Hus” og hjælper de andre elever, når de fejler.

Rigtig mange historier om efterskolerne, og heldigvis også Brøruphus, er succeshistorier om elever, der har haft et uforglemmeligt år, der har modnet dem og gjort dem bedre klædt på til at møde de udfordringer, livet bringer. Men bag disse historier er der en hverdag med sejre og nederlag, selvmål og kærester der finder sammen med ens bedste ven. Det er her fællesskabet skal vise sin styrke og gøre, at vi alle kommer styrket ud på den anden side.

På Brøruphus tror vi på, at vi alle bliver bedre som mennesker, fordi vi tager os af hinanden og oplever, hvor vigtigt det er, at andre er der for os, når vi snubler i vores snørebånd, står på den store scenen og har glemt replikkerne eller sidder til tyskeksamen og ikke kan huske, hvordan man siger Guten Tag.

Teksten til “Vi hjælper dig op” er skrevet af eleverne Eva Holst Pallesen, Ida Skovmand Ferrell og Thorbjørn Hedegaard med hjælp fra musiklærer Mikkel Wegener Bonde

Musikken er skrevet og indspillet af Mikkel Wegener Bonde

Videoen er instrueret af Christian Hersker, filmet af Jesper og klippet af Ole Bertelsen fra Deadlight Lydiksen

“Vi hjælper dig op”

Vi hjælper dig op
Hvis du falder ned
Når penslen ikk’ er din
Du scorer selvmål igen
Dit manuskript det er væk
Når du igen synger falsk
Og du misser dit drop
Målmanden synker sammen efter dit flop
Brøruphus, hjælper dig op

For jeg hedder Brørup
Ja, og jeg hedder Hus
Velkommen til mit crip
Da jeg kom var jeg konfus
Jeg tror jeg havde lus
Nu er jeg en dansemus
Lever i sus og dus
På Brørups største hus

Jeg leger med livet
Og lever med legen
Det er lutter lagkage
For jeg kan være min egen
Og jeg er kendt som Rammstein, Einstein, Calvin Klein
Jeg var ikk’ min egen
men nu det mig der viser vejen

Vi hjælper dig op
Hvis du falder ned
Når kæresten skrider igen
Og tar’ din bedste ven
Og når du lander forkert i dit hop
Måske knækker din krop
Brøruphus, hjælper dig op

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt af hverdagen
Det er helt banalt økologi det er sagen
Vi fylder os op til vores krop siger stop
Alt og intet bliver vendt
Flammer bliver’ tændt

Tar en stilletime og tæller til ti
For jeg gør rent med hende pigen jeg godt kan li
Vi hjælper hinanden med den tyske grammatik
Går i panik af det blik, det slår klik, det ren romantik

Vi hjælper dig op
Hvis du falder ned
Når du er tung i din krop
Og ikke kan stå op
Hvis snørebåndet går op
Mens du løber galop sir vi stop
Brøruphus vi hjælper dig op

Vi hjælper dig op
Når du falder ned
Hvis du dumper din stil
Får du hjælp med et smil
Og hvis du får en lammer
Er der fælleskrammer i flok
Brøruphus, hjælper dig op